Musikerne

Birgitte Lindum, obo

Birgitte er ansat i Copenhagen Phil. Hun har dog for nylig haft orlov fra dette orkester, da Det kgl. Kapel havde fået lov til at låne hende et års tid til en udfordrende plads med både obo og engelskhorn. Men nu er hun hjemme i sit eget orkester igen. Hun er ved siden af orkesterpladsen en meget engageret kammermusiker.

Anders Havshøj, klarinet

Anders er lidt rundt omkring i det københavnske musikliv med sit primære virke i  Den kgl. Livgardes Musikkorps, Promenadeorkestret (tidligere Tivolis Promenadeorkester) og Danmarks Underholdningsorkester (tidligere DR Underholdningsorkestret). Udover at spille selv underviser han som musikskolelærer også morgendagens klarinettister.

Per Egholm, saxofon

Per er en flittigt brugt saxofonist, når de forskellige orkestre har brug for saxofon, og han har været yderst aktiv som kammermusiker, solist, konservatorielærer m.m. De senere år, har han sadlet lidt om til musikskoleleder og organist, men saxofonen er selvfølgelig stadig hans hjertebarn.

Gabriella Bergman, fagot

Gabriella har i en årrække været ansat i Malmö Symfoniorkester, hvor hun udover at være fagottist også har været producent; primært i orkestrets pædagogiske arbejde med børnekoncerter og andre musikformidlende aktiviteter. For tiden har hun orlov fra orkestret, da der var bud efter hende som kunstnerisk leder af Smålands Musik och Teater i Jönköping.